Brevstem i udlandet til folketingsvalget
Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.
Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:
• har dansk indfødsret (statsborgerskab),
• er fyldt 18 år,
• har fast bopæl i riget og
• ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.
Sådan brevstemmer du
Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).
For at være sikker på, at din stemme når frem til valgstedet i tide, anbefales det at afgive sin stemme senest den senest den 4. marts.
Georgien: Brevstemmeafgivelse kræver forudgående aftale med ambassaden i Tbilisi. Kontakt ambassaden på [email protected] el. +995 322 00 34 34 for at bestille tid. Vi gør opmærksom på, at ambassaden er lukket den 3. marts grundet georgisk helligdag.
Armenien: Brevstemmeafgivelse kræver forudgående aftale med konsulatet i Jerevan. Kontakt konsulatet på [email protected] el. +374 10 500 964.
Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg